Hvorfor kalibrere?
Når du foretager en lydmåling, skal du være sikker på, at du måler lydtrykket korrekt. Proceduren for at kontrollere, at lydmåleren måler niveauerne korrekt, kaldes kalibrering.
Kalibrering af lydniveaumålere
Ved lydmålinger er kalibrering vigtig, da der nogle gange kan tages større tiltag på baggrund af målte lydniveauer.
Brugen af kalibratorer går tilbage til dengang, hvor det var nemmere at konstruere en kalibrator med et stabilt niveau end en lydmåler. I dag er det ikke længere sådan. Lydmålerne er lige så stabile som kalibratorerne. Mikrofonen på en lydmåler er dog en følsom enhed designet til at opfylde strenge specifikationer. Det er sårbart og kan blive beskadiget, hvis der ikke udvises stor forsigtighed.
Man kan derfor sige, at en kalibrator er lige så meget til at tjekke måleren som til at justere lydmålerens følsomhed.
Kravet om, at måleresultater kan gengives på et senere tidspunkt, kræver, at målingerne foretages på en standardiseret måde. Målingerne skal derfor udføres i overensstemmelse med gældende standarder (især hvis data skal bruges som grundlag for ændringer/forbedringer).
Mange standarder kræver, at lydniveaumåleren skal kalibreres før og efter måleserien. På den måde kan du være sikker på, at måleren er indstillet korrekt, og at der ikke er sket noget med den under måleserien.
Hvordan kalibrerer man?
For at kalibrere en lydmåler bruger vi en kalibrator – som f.eks “Norsonic Sound Calibrator” Nor1255 og Nor1256. En kalibrator er designet til at producere et kendt lydtrykniveau, når det bruges korrekt med lydniveaumåleren.
Hvis lydmåleren ikke viser det korrekte niveau, skal du justere det, indtil det korrekte niveau vises. Instrumentet justeres derefter. Vi omtaler dette ofte som lydmåleren, der kalibreres.
Hvis niveauet afviger væsentligt fra tidligere eller fra nominelle værdier, og/eller det ikke er muligt at justere instrumentet, så det viser korrekt, er en grundig kontrol af instrumentet hos leverandøren nødvendig.
Nøyaktighet og toleranser
Ovenfor har vi snakket om behovet for å måle korrekt. Som vi skal se, er dette en sannhet med modifikasjoner. Et måleinstrument – det være seg en hastighetsmåler eller en lydmåler – kan nemlig bare gi et estimat av den riktige verdi på den størrelse som skal måles.
Unøyaktigheter vil alltid være til stede. Formålet med en kalibrering er å bringe unøyaktigheten innenfor gitte grenser eller toleranser. For lydmålere vil graden av nøyaktighet avhenge av hvilken nøyaktighetsklasse den hører inn under.
Instrument klasser
Ifølge internasjonal standard IEC 61672-1 (Lydmåleinstrumenter) deles instrumentene inn i to klasser, avhengig av deres nøyaktighet.
Disse klassene er: klasse 1 og 2 hvor klasse 1 er den mest nøyaktige – dvs. med de snevreste toleransene, og klasse 2 er den minst nøyaktige.
Nasjonale standarder setter ofte krav til hvilke instrumenttyper som kan brukes til de forskjellige måleoppgaver. For bruk i Norge er det viktig å merke seg at temperaturområdet for en klasse 2 måler er begrenset til 0°C til 40°C mens en klasse 1 måler er spesifisert i området -10°C til +50°C.
Kalibrator klasser
Lydmålere er ikke det eneste ledd i kjeden som inneholder unøyaktigheter, dette gjelder faktisk også for kalibratorer. Disse er derfor også delt inn i forskjellige klasser etter nøyaktigheten i nivå og evnen til å være stabile. Dette for å unngå at målinger gjort med høykvalitets presisjons-måleinstrumenter ikke blir unødig feilaktige på grunn av unøyaktig kalibrering.
Som en generell regel bør kalibratorens nøyaktighet tilsvare lydmålerens, dvs. en klasse 1 kalibrator bør brukes sammen med klasse 1 lydmåler. En klasse 1 kalibrator kan imidlertid selvfølgelig brukes sammen med klasse 2 lydmåler.